Moderen Linea Perserkat var den mest velkladte mor i hele landsbyen. ..Hun gik altid med kjoler i de flotteste farver og med glitrende smykker. ..Pigerne i landsbyen sa meget op til Linea, og pigen Olivia Perserkat ville vare nojagtig som sin mor, nar hun blev stor.

En sondag tog Olivia en af sin mors gamle kjoler pa og nogle af hendes gamle smykker.
“Jeg skal over til mine venner!”,
sagde hun glad til sin mor.
“Hvorfor har du min kjole pa?”,
rabte Linea til Olivia, men da var hun allerede langt vak. Linea blev helt forvirret.

Da Olivia kom hjem den aften, var hun meget mut. Hun havde revet sin mors kjole i stykker i syningen.
“Jeg lante din kjole, fordi jeg ville vare lige sa smuk som dig”, hulkede hun.
“Men din kjole var alt for stor til mig, og jeg tradte i den og kom til at rive den i stykker. Undskyld, mor!”

“Jeg ved godt, at du gerne vil se godt ud ligesom mig”,
sagde Linea og smilede til Olivia.
“Men du behover ikke at lade som om du er mig. Du er meget smukkere i dit eget toj, som for eksempel dine funklende kjoler med flaser og blonder. Du elsker de her kjoler, ikke ogsa?”
“Jo!” Olivia nikkede glad.
“Jeg elsker dem!”

Linea vidste, hvilke kjoler Olivia bedst kunne lide.
“Jeg syr den her kjole om til en, der er meget bedre til dig”, sagde hun.
Linea knoklede til langt ud pa natten for at sy kjolen om til Olivia.

Da Olivia sa den fardige kjole naste morgen, blev hun helt vildt glad.
“Wow!” rabte hun.
“Hvor er den smuk!”
Det var Olivias drommekjole med masser af smukke blonder. Olivias mor valgte nogle smykker, som passede perfekt til kjolen og gav endda Olivia lidt makeup pa.

“Tak, mor!” sagde Olivia.
De andre piger var vilde med Olivias nye kjole. Da Olivia fortalte dem, hvor den kom fra, valfartede hendes venner til familien Perserkats hus.
“Kan du ogsa gore os smukke, sode Linea?”
spurgte de Linea.
Linea valgte en smuk kjole til hver af de andre piger ogsa. De var rigtigt glade, og det samme var Linea. Hun elskede at gore folk glade ved at hjalpe med at komme til at se godt ud.

Slut