Specialleverance

Jolly, Rensdyr-faren, og Elm, Rensdyr-moren, bragte ting og sager rundt til landsbyens beboere.
De kunne levere alt. De lagde tingene på deres ladcykel, hvor de lå godt og sikkert.
Luis og Eve, deres babyer, var stolte over at deres forældre havde dette job.
"Har I lyst til at tage med os på arbejde idag?" spurgte deres far en dag.
Det ville Luis og Eve vældig gerne.
Luis og Eve satte sig op i ladcyklen og de drog alle afsted. Inden længe var de ved den første kundes hus. Det var Familien Chokoladekanin.
"Vil I køre denne gryderet sikkert hjem til Patrick?" spurgte Frasier, som var far i Familien Chokoladekanin.
"Selvfølgelig!" sagde Luis og Eve.

Frasier gav dem en stor gryde. Den var stadig brændende varm.
Farsier elskede gryderetter med champignoner, og havde altid gang i en gryde, som han kunne dele med sine venner.
"Mon den er for varm for os?" sagde Luis bekymret.
"Hvad hvis vi taber den?" tilføjede Eve.
"I skal ikke være bekymrede!" sagde Jolly og Elm. "Vi klarer den!"

Jolly og Elm pakkede forsigtigt gryden ind i et tæppe og satte den på ladcyklen.
Og så kørte de afsted. Elms stærke ben drev forsigtigt cyklen frem, så de ikke spildte gryderetten. Snart var de fremme ved Bjørnefamiliens hus med Patricks gave.
"Mmmm, den dufter godt!" sagde Piers, babybjørnen. "Tak!"
Han tog glad låget af gryden.

Luis og Eve var også glade.
De tilbragte resten af dagen med at bringe ting og sager rundt i landsbyen.
Da de nåede frem til det hjørne, hvor bageren lå, så de Apricot, den lille stribede babykat, siddende på en bænk og se fortabt ud. Hun havde været ude at gå med familien, men var kommet væk fra dem.

"Jeg vil hjem!" sagde Apricot. Hun var virkelig bange.
"Vi kører dig hjem," sagde Elm. Hun løftede Apricot op og satte hende mellem Luis og Eve på ladcyklen.
Apricots familie havde ledt efter hende overalt, og blev lettede over at hun var okay.

"Hun må være den mest nuttede leverance, vi nogensinde har haft," grinede Jolly og Elm.
Nu elskede de deres job endnu mere end før.
"Jeg vil have samme job, når jeg bliver voksen!" sagde Luis.
"Også mig!" sagde Eve, da de drog afsted igen.

Slut

BEMÆRK


Billederne er udvalgt for at vise de forskellige figurer i historierne.
Noget af tilbehøret er lavet specielt til disse billeder og kan ikke købes.
Figurerne kan muligvis ikke holde det tilbehør, som vises på billederne


HJEM
HISTORIE